Færdselsregler for kørende vigepligt

Generelt

Føreren af et køretøj skal udvise særlig forsigtighed ved vejkryds.

Når man kører ind på eller over en vej, har man vigepligt for trafikken fra begge sider (ubetinget vigepligt), hvis dette er angivet ved afmærkning i henhold til § 95 (se nedenfor).

Ubetinget vigepligt gælder også ved udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller andet lignende område uden for vejen, fra sti, gågade, markvej eller lignende, og ved enhver udkørsel fra en vej, hvor kørslen sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på. Cykelister eller knallertkørere, der kører fra en cykelsti, som ikke er anlagt i forbindelse med en vej, ind på eller over en vej, samt cyklister eller knallertkørere, der svinger fra cykelsti ud på kørebanen, har også ubetinget vigepligt.

Når køretøjer i andre situationer har færdselsretninger, der krydser hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højrevigepligt), medmindre andet følger af § 18 (se nedenfor).

Førere, der har vigepligt, skal tydeligt tilkendegive deres intention om at overholde vigepligten ved at nedsætte hastigheden eller standse i god tid. Kørslen må kun fortsætte, når det kan gøres uden fare eller ulempe for andre trafikanter, under hensyntagen til deres placering på vejen, afstand og hastighed.

Føreren må ikke svinge til venstre, før det kan ske uden at skabe ulempe for modkørende trafik. Ved højresving må den kørende ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Er der en dobbeltrettet cykelsti anlagt langs vejen, må man ikke svinge til venstre, før det kan ske uden at forstyrre cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Det samme gælder ved højresving over for modkørende cyklister og knallertkørere. Tilsvarende regler gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.

Førere, der nærmer sig eller kører ind i et vejkryds, skal køre på en måde, der ikke forårsager unødig ulempe for trafikken på den krydsende vej, især hvis de tvinges til at standse i krydset. I kryds, hvor trafikken reguleres af et signalanlæg, må køretøjer ikke køre ind i krydset, selvom signalet viser grønt, hvis det er klart, at de ikke vil kunne forlade krydset, før signalet skifter til grønt for krydsende trafik.

§ 95. Almindelige bestemmelser om afmærkning

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter regler for udformningen og betydningen af:

• Færdselsstavler,
• Afmærkning på kørebanen,
• Signalanlæg og
• Anden afmærkning eller indretning på eller ved veje, som regulerer eller vejleder færdslen.

Stk. 2:

Færdselsreglerne kan fraviges ved afmærkning som beskrevet i stk. 1.

Stk. 3:

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter også regler for anvendelsen af afmærkningen i stk. 1, herunder krav om at indhente samtykke fra politiet.

Stk. 4:

Transport-, bygnings- og boligministeren kan beslutte, at tekniske regler og normer for afmærkning udarbejdes i forbindelse med de vejregler, der fastsættes af ministeren.

Ubetinget vigepligt

Tavlen angiver, at trafikanter, der kører ind på eller over en vej, har vigepligt for den kørende trafik fra begge sider (ubetinget vigepligt). Denne tavle bruges normalt sammen med S 11 Vigelinje.

I kombination med undertavlerne U 1 og UB 11,1 bruges tavlen til at advare om henholdsvis B 11 og B 13. Under B 11 kan D 12 opsættes for at angive den påbudte kørselsretning i en rundkørsel.

Forpligtelser over for gående

Førere, der møder eller kører forbi gående, skal give den gående tid til at vige til side og give den gående tilstrækkelig plads på vejen.

Førere, der kører over fortov eller gangsti, eller som fører et køretøj ind på kørebanen fra en udkørsel fra ejendom ved vejen, skal holde tilbage for gående. Det samme gælder, når køretøjet kører ind på eller over gågade.

Når der køres på gågade, skal de kørende udvise særlig opmærksomhed og hensyn til de gående.

Ved bus- eller letbanestoppested, der ligger ved kanten af cykelstien, og hvor passagerer ikke stiger af eller på et særligt indrettet areal, skal de kørende på cykelstien holde tilbage og, om nødvendigt, standse for passagerer, der stiger af eller på.

Ved svingning i et vejkryds må køretøjet ikke udgøre en fare for gående, der passerer den kørebane, som køretøjet skal benytte videre frem. Det samme gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.

Ved fodgængerfelt på steder, hvor trafikken reguleres af politi eller signalanlæg, skal føreren, selvom han eller hun kan passere fodgængerfeltet i henhold til signalet eller politiets anvisninger, holde tilbage for gående, der befinder sig i feltet på vej over kørebanen. Hvis fodgængerfeltet ligger ved et vejkryds, skal føreren, som efter svingning i krydset skal passere feltet, køre med passende lav hastighed og om nødvendigt standse for at lade de gående passere, som befinder sig i eller er på vej ind i fodgængerfeltet.

Førere, der nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal tilpasse hastigheden, så der ikke opstår fare eller ulempe for gående, der befinder sig i feltet eller er på vej ind i det. Den kørende skal om nødvendigt standse for at lade de gående passere.

Køretøjer skal, så vidt muligt, undgå at standse i fodgængerfeltet.