Placering, sving, vending, bakning og skift af vognbane

Placering på vejen:

  • Kørende skal altid holde så langt til højre som muligt, under hensyntagen til trafikken og de aktuelle forhold.
  • På veje med tre vognbaner må kørende ikke benytte den yderste venstre vognbane i kørselsretningen, medmindre der er ensrettet trafik.
  • Afstanden til forankørende køretøjer skal være tilstrækkelig til at undgå kollision, hvis det forreste køretøj bremser eller sænker hastigheden. Køretøjer med særlige hastighedsbegrænsninger, jf. § 43, skal uden for byområder også holde en sådan afstand, at overhalende køretøjer kan trække ind imellem uden fare.
  • Kørende skal holde til højre for helleanlæg, trafiksignaler og lignende på kørebanen, medmindre skiltning eller afmærkning tillader passage til venstre, eller det drejer sig om ensrettede kørebaner.
  • Køretøjer, der udfører vejarbejde, kan køre efter behov, så længe det sker med fornøden forsigtighed af hensyn til arbejdet.

Paragraffer

§ 42. Generelle hastighedsbegrænsninger

På veje, der ikke er motorveje eller motortrafikveje, må hastigheden ikke overskride følgende grænser:

  • I tættere bebyggede områder: 50 km/t
  • Uden for tættere bebyggede områder: 80 km/t

Stk. 2: På motorveje må hastigheden højst være 130 km/t.

Stk. 3: På motortrafikveje må hastigheden højst være 80 km/t.

Stk. 4: På visse vejstrækninger kan en højere hastighedsgrænse fastsættes, hvis forholdene, herunder trafikafviklingen, tillader det, og hvis væsentlige hensyn til trafiksikkerheden ikke bliver tilsidesat. På motortrafikveje og motorveje må hastigheden dog ikke overstige henholdsvis 100 km/t og 130 km/t.

Stk. 5: På vejstrækninger, hvor det ikke er forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med de generelle hastighedsgrænser, kan en lavere grænse fastsættes. I tættere bebyggede områder kan en lavere hastighedsgrænse også fastsættes for specifikt afgrænsede områder.

§ 43. Hastighedsregler for specifikke køretøjer

Busser:

  • Busser med en tilladt totalvægt over 3.500 kg må ikke køre hurtigere end 80 km/t, medmindre de opfylder betingelserne i stk. 10, som tillader en hastighed på 100 km/t på motorveje.

Lastbiler og vogntog:

  • Lastbiler og vogntog, hvor den tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, må på andre veje end motorveje ikke køre hurtigere end 70 km/t.
  • For køretøjer med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg, som har tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller andet påhængsredskab, må hastigheden på andre veje ikke overstige 70 km/t, medmindre de opfylder betingelserne i stk. 11, der tillader op til 80 km/t på andre veje.

Motorveje:

  • For de køretøjer nævnt i stk. 2 og 3 må hastigheden på motorveje ikke overstige 80 km/t, medmindre de opfylder betingelserne i stk. 11, som tillader op til 100 km/t for specifikke køretøjer.

Køretøjer med påhæng:

  • For biler og motorcykler med ikke-registreringspligtige påhængskøretøjer, og for traktorer og motorredskaber, må hastigheden aldrig overstige 30 km/t, medmindre de opfylder de relevante betingelser i stk. 12, som kan tillade op til 40 km/t.

Massiv hjulbeklædning:

  • For køretøjer eller vogntog med massiv hjulbeklædning må hastigheden aldrig overstige 15 km/t.

Registrering og godkendelse:

  • Der kan fastsættes lavere hastighedsgrænser for motordrevne køretøjer ved registrering, hvis køretøjets konstruktion kræver det.

Højere hastighedsgrænse:

  • Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan fastsætte højere hastigheder end de nævnte grænser for særlige køretøjstyper, hvis trafiksikkerhedsmæssige eller køretøjstekniske grunde tillader det.

Forsøg med højere hastigheder:

  • Uanset stk. 4 kan ministeren fastsætte regler for forsøg med højere hastigheder for specifikke køretøjer på motorveje.

Hastighed for letbanekøretøjer:

  • Letbanekøretøjer må ikke køre hurtigere end den hastighed, der gælder for busser.
  • På vejstrækninger, hvor både letbanekøretøjer og motorkøretøjer kører, kan en højere hastighedsgrænse fastsættes for letbanekøretøjer, hvis det ikke skader trafiksikkerheden.

Knallerter:

  • Stor knallert må ikke køre hurtigere end 45 km/t, og lille knallert må ikke køre hurtigere end 30 km/t, uanset de generelle hastighedsgrænser.

Svingning m.v

Stk. 1:

I god tid før et vejkryds, hvor kørebanen har flere vognbaner i samme retning, skal køretøjer placere sig i den højre vognbane, hvis de skal svinge til højre, og i den venstre vognbane, hvis de skal svinge til venstre. Hvis køretøjet skal køre lige ud, kan det vælge den vognbane, der er mest hensigtsmæssig under hensyntagen til trafikken og den videre kørsel.

Stk. 2:

Før man ændrer kørselsretning i et vejkryds, skal man sikre sig, at man kan udføre manøvren uden fare eller unødig gene for andre trafikanter i samme retning.

Stk. 3:

Ved højresving skal køretøjet holdes så tæt på højre kant af kørebanen som muligt, og svinget skal gøres så kort som muligt. Ved venstresving skal køretøjet holdes tættere på midten af kørebanen, eller mod venstre kant, hvis der er ensrettet færdsel. Svinget skal udføres på en måde, så køretøjet ender til højre på den vognbane, det svinger ind på.

Stk. 4:

Hvis den kørebane, køretøjet føres ind på efter svinget, har flere vognbaner i samme retning, skal svingningen udføres på den måde, der er mest hensigtsmæssig under hensyntagen til øvrig trafik og videre kørsel, uanset hvad der er angivet i stk. 3.

Stk. 5:

Modkørende køretøjer, der begge skal svinge til venstre i et kryds, kan passere hinanden til venstre, hvis det kan gøres uden fare eller gene.

Stk. 1-3 gælder også ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.

Vending, bakning og vognbaneskift m.v.

Stk. 1:

Før vending eller bakning skal føreren sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller gene for andre. Vending skal som udgangspunkt ske forlæns mod venstre, medmindre forholdene ikke tillader det.

Stk. 2:

Før man påbegynder kørsel fra kanten af vejen, skifter vognbane eller foretager anden ændring af køretøjets placering, skal føreren sikre sig, at manøvren kan gennemføres uden fare eller unødig gene for andre. Det samme gælder, når man ønsker at standse eller hurtigt sænke hastigheden.

Stk. 3:

Kørende på tilkørselsbanen (accelerationsbanen) skal tilpasse hastigheden til den trafik, der er på den vognbane, som køretøjet skal ind på, og forlade tilkørselsbanen, når det kan gøres uden fare eller unødig gene. Kørende på den vognbane, som tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, hvis nødvendigt, nedsætte hastigheden for at lette overgangen fra tilkørselsbanen.

Stk. 4:

Når antallet af vognbaner for færdslen i samme retning mindskes, skal de kørende, under gensidig hensyntagen, tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold, herunder ved at ændre hastigheden, hvis nødvendigt. Det samme gælder ved sammenløb af to kørebaner.

Stk. 5:

Frakørselsbanen (decelerationsbanen) skal benyttes straks, når man når starten af banen. Det samme gælder for baner, der er forbeholdt en bestemt type trafik, samt baner, der skal benyttes ved svingning.

Vores bedømmelser

Læs hvad vores kunder mener om os.

" Vi har sænket vores administrationstid helt utroligt efter vi er begyndt at bruge Just Driving. "

- Thomas Israel Driving ApS

" One disadvantage of Lorum Ipsum is that in Latin certain letters appear more frequently than others. "

- Barbara McIntosh M.D

" The most well-known dummy text is the 'Lorem Ipsum', which is said to have originated in the 16th century. "

- Carl Oliver P.A

" According to most sources, Lorum Ipsum can be traced back to a text composed by Cicero. "

- Christa Smith Manager

" There is now an abundance of readable dummy texts. These are usually used when a text is required. "

- Dean Tolle Developer

" Thus, Lorem Ipsum has only limited suitability as a visual filler for German texts. "

- Jill Webb Designer